Om det moderne menneske.
Zombier bag skærmen
Blikket i deres øjne er helt fjernt
Det blå lys fylder hjernen
Mens det virkelige liv virker eksternt
Livet lever de fra post til post
En jæger jager anerkendelse
“How can i get liked the most?”
Som skulle likes give fuldendelse
En solnedgang, en blomst, en ferie
Poleret billeder, som en Hollywood serie
Bikinimodeller med perfekte kroppe
Et billede males, der snart burde stoppe
Det moderne selvrealiserings menneske.
Jeg pisser i håndvasken
Det er en magtdemonstration
Jeg viser hvem der bestemmer
Jeg demonstrerer min magt overfor lavtlønnede arbejdere.
Sådan får jeg det bedre med mig selv.
Når jeg ved nogen har det dårligere end mig.
Jeg ved jeg ikke er den der har der værst.
Det gør mig glad at se, at jeg kunne have der værre.
Når jeg har en dårlig dag, så elsker Jeg at råbe ad kasseekspedienten i den lokale købmand.
Jeg nyder det, for de skal bare sidde og tage imod.
Jeg finder altid en ligegyldig og smålig grund til at brokke mig, og så går jeg ellers amok.
Så kan de rigtigt se hvem der bestemmer.
Jeg maser mig altid frem, om det i trafikken eller i offentligheden.
Hvorfor skulle jeg dog vente, jeg er jo vigtig? De andre kan da hellere vente. Umuligt at de har lige så travlt som mig.
De har jo ikke min karriere, eller min rang.
Jeg skubber lidt til dem når jeg maser mig forbi.
Så kan de rigtigt se hvem der er vigtigst.
Krig i Europa, igen.
At leve i en verden
Hvor granaternes glidende bånd
Endnu engang har taget
I hver menneskelig ånd
At leve i en verden
Hvor kærlighed og fryd
Pludselig erstattes
Af krigens kulde, død
Hvor familierne splittes
Af dødens lange arm
Og legepladsens stilhed
Der mangler børnenes larm
At leve i en verden
Hvor én mand dræber så mange
Med fingeren på én knap
Gør han resten af verden bange
Mon historien gentager sig
Mon fred atter vil vinde?
Mon de vil kæmpe for dig?
For hvert barn og hver kvinde?
Må freden og livet sejre
Lad os mens vi har det fejre
At tyranni aldrig har vundet
Men aldrig tag fred for givet
For mange har det kostet livet
At vi på denne dag
Kan stå under det danske flag
Og stå op, til endnu en dag
Hvor frihed og demokrati, er en vanesag.
Om forskellige syn på én ting.
For nogen er du sommerens symbol.
Yndigt spreder du dig, strækker dig mod sol.
For andre er du ukrudt der bare skal væk.
Rives op med roden, puttes i en sæk.
Nogen ser en plæne, med de smukkeste blomster.
Andre ser et spredende uhyggeligt monster.
Nogen ser renhed, glæde og leg.
Andre kun det beskidte i dig.
Du deler vandende hvorend du er.
Om du er skøn eller skrækkelig.
Køn eller forfærdelig.
Det er op til en selv, selvfølgelig.