Optimistiske ord til en vilkårlig mørk dag.
Ja, det kan jo ske min ven
At mørket trænger ind
I både din krop og dit sind
Men efter natten kommer dag
Selvom der kan være lang tid tilbage
Så bliver det lyst igen
Det lover jeg dig, min ven
For mørke kan ikke lyse i lys
Men lys kan lyse i mørke
Det bliver godt igen
Det lover jeg, min ven.
Om veje der krydses.
Et hurtigt blik
Et hurtigt kig
Vores veje mødtes
For for altid at skilles
Jeg så dig
Du så mig
Og så gik vi hver vores vej
Aldrig for jeg dig at se igen
Måske du var min sjæleven?
Det sker tit
Du møder en du aldrig igen ser
Måske det kunne være blevet til mere
Men man burde nok ikke spekulere
Egentligt ikke trist, men der kan også komme for mange kategorier.
Kærligheden blomstrer i forårets stemning
Vokser sig stor som et træ med blade
Kærligheden varmer som sommerens sol
Varmer huden og gør alle glade
Om livets sidste rejse.
Når jeg er borte
Hvad mon der sker?
Når øjnene lukkes for sidste gang
Når kisten bæres bort til kirkekorets sang
Når blomsterne visner og natten bliver lang
Hvem mon besøger mig en sidste gang?
Hvem mon der løfter i kisten?
Med flygtende tårer og snottet næse
Med bristende læbe der ikke er svære at læse
Hvem mon med stemmen i fredshornet vil blæse
Sender mig med sang på den sidste rejse
Og dannebrog på halvt de flaget hejse.
Vil jeg have sat mit præg?
Gjort en forskel?
Vil jeg have ødelagt nogen eller gjort nogen fortræd?
Gjort at nogen endte med at græde?
Gjort ondt mod verdenen med vilje og styrke
Eller ville jeg have spredt glæde og viljestyrke?
Skabt en glæde, måske skabt liv?
Skabt noget mere, end bare tidsfordriv?
Gjort en kvinde glad med alt jeg kunne
Elskede hende, hendes hjerte, lune.
Jeg håber de besøger mig og finder trøst
Jeg håber de kan bruge af mit livs høst
Mindes mig med glæde, istedet for vrede
Jeg håber bare at have gjort dem glade
Om det er familie, venner, eller fremmede
Dem jeg mødte på min vej, og med livet krammede.
Må de kun have glade minder om mig
Til de selv skal samme vej
Når vinter ikke længere bliver til sommer
Når sjælens tåre af øjet kommer
Sladder og rygter.
Jeg hader hvordan væggene taler.
Lige meget hvad du siger, tænker, føler.
Aldrig er det hemmeligt, så snart det er sagt.
Så snart ordrerne har forladt tungen.
Er det som hvis du råbte det fra et bjerg.
Ordene går videre fra tunge til tunge.
Spreder sig, og udvikler sig.
Til ordrerne ikke længere er de samme.
...
Det værste er
Når ordrerne sidder fast på tungen
De sidder fast med superlim
Forlader aldrig munden
Du vil sige det
men kan ikke
Sige du elsker hende
At du aldrig vil lade hende slippe
Du snubler
Ordrerne fælder dig
Du forsøger at sige hvad du føler
Men nu er i hver for sig
Måske hun ved
Hvad du vil sige
Selvom det er svært at få sagt
Ville du ønske hun kunne blive
En anden tid
Et andet sted
Så var der måske sket noget
Men glem det, for at få fred
Om tabt kærlighed.
Verdenen er kold uden dig ved min side
Jeg stirrer på den hvide væg
Maler den med mindet om dit smil
Din humor mindes jeg, indtil den var væk
Forsvandt pludseligt, som bladene på træerne
Nu er det eneste der er tilbage en silhuet
Jeg hør et grin i det fjerne
Det minder mig om dig
Jeg kan ikke få dig ud af min hjerne
Det eneste jeg tænker på er dig
Om sjælens indgang.
Smil kan lyve, men øjnene taler sandt
Hvis man kigger i dine øjne
Kan man se dine løgne er nøgne
“Det er okay” siger du med et smil
Men det du tier
Fortæller mere end det du siger
Ord kan siges, og smil kan forfalsket
Men selv ikke den bedste skuespiller kan
Snyde sin øjne den mindste tand
Hold da op det er føleren.
Hun er derude
Kigger ud gennem en rude
Ser på regnen der falder
mærker hun at jeg kalder?
Det hun ikke ved
Er at vi mødes et sted
En dag, en tid
Tæmmer hun mit hjerte, gør mig blid